Der er konstant en skarp smerte i mit lår… det røde mærke lyser op… fortæller mig og hele verden, at jeg nu tilhøre Ham for evig tid.
Han ønskede at brændemærke mig… talte allerede om det i sommeren sidste år, hvor vores forhold stadig var temmeligt nyt og på sin vis ganske skrøbeligt… men ønsket holdte ved, og nu er det fuldbyrdet.
Ønsket om at mærke mig for livet, give mig det synlige bevis på at det nu og for altid er Ham og mig, tager jeg som den største gave i livet. Så smukt og intenst at Han.. min Herre.. min Elskede.. viser mig den store ære, at Han ønsker at eje mig for evigt.
Det har været en spændende tid de sidste mange måneder. Mange samtaler er det blevet til, hvor Herren og jeg har talt om både store og små ting i ønsket om at vi fremover skal leve vores liv i de rammer der føles så rigtige…. livet som fremover for mig vil være slavinde 24/7…. Om min hals bærer jeg den smukke smalle ring af stål med 3 sten der symbolisere vores samliv, på min finger bære jeg Hans ring og på mit inderlår er det endegyldige mærke brændt ind… Mærket med Herrens symbol…
I lørdags vågnede jeg bævende nervøs men samtidigt opfyldt af en enorm stor glæde og forventning. Jeg var små umulig.. nerverne slog klik nu og da.. og Han måtte et par gange få mig til at dæmpe mig lidt ned… faktisk ret pinligt når det eneste jeg egentligt ønskede var at være sød og ydmyg…. men som sagt, nerverne var virkelig i vejen.
Vi spiste morgenmad, pakkede bilen og kørte afsted.. hele vejen hyggede vi os, fik igen talt om mange ting.. ikke mindst forventningen til brændemærkningen. Vi ankom til hotellet i god tid, fik stillet tasker og andet bagage op, og fortsatte ind mod byen. Troede stadig vi havde virkelig god tid, og nåede lige at få købt et par rigtigt sjove røde mamelukker… de er rigtigt fine …. og var helt klar til endnu mere shopping… Men nej tiden var inde..
En dejlig veninde og hendes Herre stødte til os og jeg fik både knus og støtte fra hende også. Er faktisk sikker på hun glædede sig næsten lige så meget over brændemærkningen som vi selv gjorde, selvom der nu også var noget i vente til hende selv … smiler.
I de sidste minutter var vi så tætte Ham og jeg, Han lod mig glide ind i Hans arme, kyssede mig blidt, vuggede mig forsigtigt og hviskede de smukkeste ord i mine ører. Kærligheden og hengivenheden brusede igennem mig, en ømhed væltede frem så tårerne samledes i mine øjne. Han spændte armene omkring mig, lod mig gemme mit ansigt ved Hans bryst, da det glohede jern blev trykket ned i mit lår. Det gjorde ikke nær så ondt som jeg havde forventet, men glæden var tilgengæld det større… for nu.. nu var det en realitet… Herrens mærke var brændt ned i mit bløde inderlår….
Hvor var det smukt at glide stille ned på knæ, ligge der foran Ham og mærke tætheden… mærke kærligheden… og ja, det var større end hvis Han havde bedt mig gifte mig med Ham… større end noget andet i livet… Jeg er Hans ejendom…. hvilken fryd.
Nu passer og plejer jeg det smukke mærke… smører det og pakker det ind… lader det stå åbent og udsat.. så det bliver et godt ar… et smukt ar…
