Som det måske har fanget et enkelt øje eller to, så har jeg fået mit nye navn…. Et navn som jeg både er super glad for og meget stolt af…. fannie… Navnet er oprindeligt et skøge-navn, og for os har det en helt særlig betydning.

Det gør at jeg må flytte min blog. Jeg bliver på wordpress, forsøger at flytte tingene herfra med over… men men men.. jeg er alt andet end en netnørd.. jeg forstår så uendelig lidt af sådan en pc her.. men gør gladeligt forsøget.

Link til den nye blog:

www.fannieskriblerier.wordpress.com

fannie

Når jeg kravler hen over gulvet med spanskrøret i min mund, målrettet, med et sløret blik i øjnene, mod Ham….. kravler langsomt, super bevidst om min krops bevægelser.. om mit hårs bølger ned over mine skuldre.. over min røvs vuggende bevægelser… så kravler jeg for at vise Ham min ydmyge underkastelse… kravler for at vise Ham, at jeg ved Han elsker det.. at Han tænder voldsomt på det.. kravler for at glæde Ham.

Jeg modtager Hans slag ned over ryggen, ned over røven, på lårerne, på armene, på hele min krop…. jeg skriger… jeg sukker… jeg drypper… af liderlighed, smerte og vellyst.

Jeg mærker Hans hånd der trækker i mit hår, så mit ansigt bliver vendt op i mod Ham. Han ser min tårer, mine tårer af glæde over at give Ham … mig…

Har tænkt over det tit… bruger kvinder porno… og holder kæft med det ?
Jeg tænker… Det er helt almindeligt og normalt for mænd at se porno, både på film og blade og endda fortæller de hinanden om det, de bytter film og blade tillige med…

Gør vi kvinder det… nej vel.. eller.. jeg gør ikke… hmm… men jeg bruger jo porno… altså jeg ser pornofilm og kigger/læser i blade, surfer efter porno på nettet.. og ja, jeg lister mig også ind i pornobutikker. Det porno jeg er mest tiltrukket af er sm film og billeder, kinky sex… f.eks. hvor en kvinde bliver brugt af flere mænd… eller det kan være film med urinsex… waterbondage og lign.

Men jeg bytter ikke film og billeder med mine veninder.. jeg fortæller dem ikke…. wow den film var bare vildt god.. og gjorde mig drivvåd af liderlighed…. jeg tier stille med det… kan knapt få mig selv til at sige det til Ham.. kan knapt indrømme overfor mig selv at jeg tænder på porno.

Hvorfor er det mon sådan.. er det et “levn” af min pæne borgerlige opdragelse, hvor porno altid har været noget hemmeligt, forbudt og halvsnasket…. eller er det mere et udtryk for, at jeg ikke rigtigt tør stå ved mig selv og min liderlighed i forhold til porno… er det for politisk ukorrekt at en kvinde, en tøs, en slavinde tænder på porno…

Jeg tror jeg vil øve mig.. øve mig i at stå ved min egen liderlighed i forhold til porno… ja, faktisk vil jeg indrømme overfor mig selv, at jeg kan tænde vildt på at se slibrige vilde sexscener på film… og måske endda indrømme det overfor Ham…

smilende tanker

I mange mange år har jeg haft nicket patience… den tid er ved at være forbi. Nicket fik jeg, lidt ved et tilfælde, lidt fordi jeg manglede at finde min sti/min vej og lidt fordi det skulle “klinge” godt.

Må hellere advare med det samme… dagens blog kan blive vældigt forvirrende og usammenhængende, men mit behov for at få sat ord på for mig selv er bare så påtrængende, at jeg ikke vil bruge tid på at forsøge at “pæn” formulere mig.

patience blev også valgt pgr. af betydningen, tålmodighed. Jeg var på det tidspunkt en ikke ejet slavinde, en forvirret sjæl, en kvinde der ikke viste hvad denne verden havde at byde på. Jeg kendte ikke stien jeg skulle vandre på, kendte ikke mig selv og min indre slavinde særligt godt. Hun var jo blevet undertrykt i ønsket om at være “normal”, være som de andre omkring mig, med mand, børn, hund og hus. Det krævede tålmodighed af mig, at finde mine fødder, at tage skridtet og begynde at vandre på den sti der med tid skulle blive min egen….

Idag ved jeg, at jeg brugte lang tid på at gå i cirkler, vimse rundt om mig selv, og rundt om en helt forstokket ide om hvordan jeg skulle gå fra at være kvinde til slavinde. Endda endte jeg med at gå helt tilbage og blive ligusterhæk-kvinden igen. Være gift og leve det pæne borgerlige liv helt uden BdSm. Hele tiden med en drøm og et håb i mit indre, om at blive den der ydmyge underdanige slavinde.

Nu hvor jeg tænker tilbage på det, ser jeg et mønster… jeg ville jo bare være som de andre… ikke kun når jeg var ligusterhæk-kvinden, men også når jeg drømte om at være slavinde. Jeg higede efter accept og forståelse.. vel nok meget naturligt og menneskeligt.. men jeg kom på vildspor… fik viklet mig selv ind i et uheldigt mønster, hvor der kun var en måde, et sted, der var perfekt. Mit billede blev forstærket af nogle få mennesker omkring mig, som jeg idag ikke er i tvivl om at ville mig det godt, og da også gjorde gode ting for mig, men samtidigt fik for meget “magt” i formnings processen af “mig”. Jeg kæmpede, higede, sultede efter anerkendelse, accept, forståelse.. og ikke mindst efter at komme til at høre til…. Jeg kom aldrig til at høre til… kom aldrig til at være “den” der blev forventet jeg skulle blive… blev i stedet til “mig”. Det kostede meget at erkende det… men nu hvor jeg har gjort op med den tid, med den del… føles det uendeligt lettende.

Det forunderlige skete… der midt i at jeg bare var ude på at lege mig igennem BdSm verdenen, der hvor jeg bare havde tænkt mig at det skulle være sjovt og uforpligtende….. Han dukkede op.. Han som idag er min elskede Herre.. Han som fik mig på den rette vej.. fik mig til at mærke hvem jeg virkelig er og ønsker at være… Han som i dag har retten til at fratage mig navnet patience, for at give mig det navn Han ønsker jeg bære… tiden som patience er slut… tålmodighed … den er brugt.. den er ikke nødvendig for mig mere… nu er jeg fri… fri i mine lænker.

Ønsker jer alle en smuk og dejlig dag. Vil gerne høre jeres tanker om navne/nicks og deres betydning.

Der er konstant en skarp smerte i mit lår… det røde mærke lyser op… fortæller mig og hele verden, at jeg nu tilhøre Ham for evig tid.

Han ønskede at brændemærke mig… talte allerede om det i sommeren sidste år, hvor vores forhold stadig var temmeligt nyt og på sin vis ganske skrøbeligt… men ønsket holdte ved, og nu er det fuldbyrdet.

Ønsket om at mærke mig for livet, give mig det synlige bevis på at det nu og for altid er Ham og mig, tager jeg som den største gave i livet. Så smukt og intenst at Han.. min Herre.. min Elskede.. viser mig den store ære, at Han ønsker at eje mig for evigt.

Det har været en spændende tid de sidste mange måneder. Mange samtaler er det blevet til, hvor Herren og jeg har talt om både store og små ting i ønsket om at vi fremover skal leve vores liv i de rammer der føles så rigtige…. livet som fremover for mig vil være slavinde 24/7…. Om min hals bærer jeg den smukke smalle ring af stål med 3 sten der symbolisere vores samliv, på min finger bære jeg Hans ring og på mit inderlår er det endegyldige mærke brændt ind… Mærket med Herrens symbol…

I lørdags vågnede jeg bævende nervøs men samtidigt opfyldt af en enorm stor glæde og forventning. Jeg var små umulig.. nerverne slog klik nu og da.. og Han måtte et par gange få mig til at dæmpe mig lidt ned… faktisk ret pinligt når det eneste jeg egentligt ønskede var at være sød og ydmyg…. men som sagt, nerverne var virkelig i vejen.

Vi spiste morgenmad, pakkede bilen og kørte afsted.. hele vejen hyggede vi os, fik igen talt om mange ting.. ikke mindst forventningen til brændemærkningen. Vi ankom til hotellet i god tid, fik stillet tasker og andet bagage op, og fortsatte ind mod byen. Troede stadig vi havde virkelig god tid, og nåede lige at få købt et par rigtigt sjove røde mamelukker… de er rigtigt fine …. og var helt klar til endnu mere shopping… Men nej tiden var inde..

En dejlig veninde og hendes Herre stødte til os og jeg fik både knus og støtte fra hende også. Er faktisk sikker på hun glædede sig næsten lige så meget over brændemærkningen som vi selv gjorde, selvom der nu også var noget i vente til hende selv … smiler.

I de sidste minutter var vi så tætte Ham og jeg, Han lod mig glide ind i Hans arme, kyssede mig blidt, vuggede mig forsigtigt og hviskede de smukkeste ord i mine ører. Kærligheden og hengivenheden brusede igennem mig, en ømhed væltede frem så tårerne samledes i mine øjne. Han spændte armene omkring mig, lod mig gemme mit ansigt ved Hans bryst, da det glohede jern blev trykket ned i mit lår. Det gjorde ikke nær så ondt som jeg havde forventet, men glæden var tilgengæld det større… for nu.. nu var det en realitet… Herrens mærke var brændt ned i mit bløde inderlår…. 

Hvor var det smukt at glide stille ned på knæ, ligge der foran Ham og mærke tætheden… mærke kærligheden… og ja, det var større end hvis Han havde bedt mig gifte mig med Ham… større end noget andet i livet… Jeg er Hans ejendom…. hvilken fryd.

Nu passer og plejer jeg det smukke mærke… smører det og pakker det ind… lader det stå åbent og udsat.. så det bliver et godt ar… et smukt ar…

Godformiddag verden.

Nu blev det sådan i min verden, at jeg måtte starte en blog. Mit liv er der hvor jeg trænger til at skrive ting ud, få det ned på “papir” og måske endda møde andre i denne verden og dele tanker og oplevelser med dem/jer…

Hvem er jeg så… {fannie}

Jeg er kvinde midt i livet, har rundet de 40 for et par år siden, er mor til næsten voksne børn, har arbejdet med mennesker siden de helt unge år, og mit hjerte gløder stadig for de “skæve” eksistenser.

Men først og fremmest er jeg submissiv slavinde, ejet og elsket af Herren. Jeg er Herrens tjenende ånd, Hans lille fe der pusler omkring og gør verden nemmere for Ham. Jeg er Hans kvinde, Hans elskerinde, Hans luder, Hans legetøj…. og jeg elsker det…. nyder det….

Min blog vil handle meget om tanker og oplevelser i mit liv som patience… en submissiv masochist der endelig er blevet brandet og lagt i lænker som Herrens ydmyge slavinde.

God fornøjelse

patience